Skip to main content

Forstå på 2 minutter, hvad der kendetegner Familieopstilling

Jeg vil helt kort forklare nogle vigtige fordele ved Familieopstilling i det terapeutiske rum. Når du har set videoen herunder, vil du forstå hvorfor det er brugbart for psykoterapeuter og lignende faggrupper at have Opstillingsmetoden med i værktøjskassen.

Er du fx familiekonsulent, psykolog, socialrådgiver, pædagog, coach – og arbejder med samtaler i dit arbejde, så vil dette redskab være relevant for dig også.

Det særlige ved Opstillingsmetoden er at den er let at omsætte med klienter og helt ukompliceret både at anvende og forstå.

I denne korte video fortæller jeg om:

  1. Hvordan man eksternaliserer og visualiserer samtidig i en samtale.
  2. Hvordan du sammen med klienten udforsker problemstillinger og går på opdagelse i din klients udfordring for at finde løsninger.
  3. Hvordan metodens simple tilgang bidrager til både en kropslig og mental forståelse, som understøtter integrationen af nye erkendelser.

Hvis du er blevet nysgerrig efter at læse mere om vores uddannelse i Familieopstilling for psykoterapeuter og lignende faggrupper, så kan du læse mere via dette link: : Familieopstilling for psykoterapeuter.

Om Liv Dhanyo Thommesen

Som grundlægger og daglig leder af ISFO er jeg primær underviser på ISFO`s uddannelser samt ekstern konsulent for integration af Opstillingsmetoden i sociale og arbejdsrelaterede sammenhænge.

Jeg har en bredspektret uddannelse og er bl.a. psykoterapeut med speciale i Systemisk Opstilling & Familieopstilling, Procesorienteret Psykologi, Krops-, Chok- og Traumeforløsende terapi samt Mindfulness.

Det er min erfaring, at samtaleterapi ikke kan stå alene, når klienter skal bearbejde og forløse dybere temaer. Skal de iboende potentialer frisættes, må indgangsvinklen nødvendigvis være både gennem krop og psyke.

Med et humanistisk menneskesyn og fænomenologisk verdensbillede, tager jeg udgangspunkt i følgende:

  • At inddrage både kroppen og psyken i helhedsorienterede løsninger.
  • At skabe det tillidsfulde rum som forudsætning for afklaring og udforskning.
  • At skabe respektfulde og anerkendende relationer.
  • At skabe tryghed i processerne med nænsom guidning.
  • At skabe et læringsmiljø baseret på høj faglighed, viden og erfaring.
  • At bidrage med nærvær og engagement.

Familieopstilling til bearbejdning af egne temaer

Familieopstilling skal helst foregå i grupper, hvor man er repræsentant i hinandens Opstilling. Du kan læse om, hvordan Familieopstilling foregår her. Hvis du ønsker at arbejde med personlige eller familiære problemstilling eller temaer, kan du deltage på et weekendkursus, hvor alle deltagere har mulighed for at få lavet en Familieopstilling. Du kan læse mere om dem via dette link, hvor du også kan tilmelde dig en weekend. Det er vigtigt at understreje, at der altid er en meget tryg, nærværende og støttende atmosfære.

  • Læst: 155