Systemisk Opstilling er en metode til at afdække, belyse og bearbejde den skjulte arkitektur, som menneskelige relationer og systemer er formet efter og styret af. Med Systemisk Opstilling ønsker man at synliggøre denne arkitektur for at forstå udfordringer og forhindringer ganske som man kan synliggøre forløsninger og forandringsmuligheder i menneskelige systemer og relationer.

Metoden er en bevidstgørende, konstruktiv og fremadrettet procesmodel, hvor man ud fra grundlæggende indsigter og principper om menneskelige og levende systemer forsøger at genskabe sunde og velfungerende relationer og systemer. Læs mere herom længere nede.

Systemisk Opstilling er vokset ud af Familieopstilling, som i 70-80’erne blev udviklet af Bert Hellinger, en tysk filosof og psykoterapeut. Oprindeligt forsøgte Hellinger at genskabe dynamikken i familien, ved at afdække forviklinger og dysfunktioner. Formålet var at bryde med de underlæggende dynamikker, som ubevidst påvirkede hans klienters tanker, handlinger og følelser. Han opdagede at disse dynamikker ofte var gået gennem generationer. Systemisk Opstilling er vokset ud af mange tusinder af Opstillinger og praktisk erfaring med, hvad der skaber sunde velfungerende familier og andre relationelle systemer. Hellinger opdagede at det gennem en opstilling var muligt at bearbejde tanker, handlinger og følelser, selv imeget fasttømrede og dysfunktionelle familier. Det positive resultat var åbenlyst.

Systemisk Opstilling blev hurtigt både anerkendt og populær for sin overraskende virkning. Navnet Systemisk Opstilling bruges idag som en paraply-betegnelse for Opstillingsmetoden generelt, da metoden siden hen har fundet vej ind i alle mulige tænkelige menneskelige konstruktioner som eksempelvis arbejdsteam, organisationer, sociale systemer og politiske sammenhænge. Kort sagt, vi anvender metoden i mikro-, mini- og makro-perspektiver som fx ved afhængighed og sygdom, natur og miljø, samfundet og verden generelt.

Fælles for alle tilgange og perspektiver er dét at ’Opstille’, samt den systemisk-fænomenologisk orientering med et humanistisk menneskesyn og verdensbillede.

Hvis en Systemiske Opstilling foregår i en individuel sammenhæng kan man bruge figurer, gulvmarkører eller visualisering. Fælles for repræsentationerne – uanset om det er med personer, figurer eller andre markører – er at skabe et ydre billede af fokuspersonens indre virkelighed.

Når repræsentanterne er valgt, vil Facilitator sætte scenen ved at:

• Spørge ind til og afdække den aktuelle problemstilling.
• Undersøge hvilke elementer eller personer, der har indflydelse på og påvirker systemet.
• Afdække fokuspersonens ønskede situation og forandring.
• Sammen med fokuspersonen placere repræsentanterne eller markørerne i forhold til hinanden, så de afspejler dynamikken i problemet – typisk via retning og afstand i forhold til hinanden.

Det er som oftest et interessant og præcist landkort, som viser sig: Ukendte og skjulte dynamikker, adfærd og følelser, som systemet er under påvirkning af, træder nu tydeligt frem. Herefter er det muligt – gennem den videre proces – at finde et sundt og respektfuldt sted for alle medlemmer af det pågældende system. Processen giver fokuspersonen et nyt billede af sin plads i systemet med respekt for de øvrige medlemmer

Især for fokuspersonen er Opstilling en intens og lærerig proces, men de øvrige deltagere vil ofte genkende dynamikkerne og få et øget indblik i den menneskelige natur. Under selve processen søger vi efter mulige løsninger, der kan frisætte forviklingerne og genoprette et sundt og afbalanceret system.

Selve ordet ’Opstilling’ henviser til at man stiller et ydre billede af en aktuel relation eller et system op – som på en scene, hvor en indre oplevelse af virkeligheden bliver sansemæssigt synliggjort og visualiseret. Denne iscenesættelse afslører de pågældende dynamikker, mønstre og forviklinger.

Det indre bliver til noget ydre, visuelt og konkret, som eksempelvis en begrænsende følelse, situation eller problemstilling, som på denne måde bliver sat i scene – altså Opstillet – uden for én selv.

Systemisk Opstilling kendetegner sig endvidere ved at der gennem empiri og praksis har vist sig mønstre og principper for det, der henholdsvis svækker og styrker menneskelige systemer og relationer. Disse erfaringer er helt centrale for metoden.

Med den systemiske forståelse vil man afdække alle de dele, som har indvirkning på Systemet. Man vil herefter undersøge det rent fænomenologisk og på en inkluderende måde udforske hvilke påvirkninger systemet er under indflydelse af og hvad der skal til for at skabe en ønsket forandring.

Bert Hellinger fortjener stor anerkendelse for hansudviklingen af Opstillingsmetoden, som et yderst brugbart forandringsredskab, som passer ind i vores tid paradigme, nemlig en helt praktisk, jordnær og anvendelig metode, men udtalt forståelse for hvad der skal til for at skabe balance i menneskelige systemer og relationer.

”Alt og alle har lige meget ret til at høre til” er et af de helt centrale elementer i Systemisk Opstilling. Hermed bliver det inkluderende element centralt i forståelsen af både metoden og teorien bag.

Når et medlem i et system ekskluderes, vil en anden person i systemet typisk påtage sig denne rolle. Det vil som oftest være et yngre medlem af familien – eller den sidst ankomne medarbejder i en organisation. Og under påvirkning af systemets balance i form af den fungerende systemiske samvittighed og et grundlæggende behov for ’at høre til’ og blive inkluderet.

Systemisk Opstilling skaber et kraftfelt, der forbinder alle medlemmer og dele af systemet. Vi kalder det for et ’vidende felt’, som man træder ind i som repræsentant. Gennem processen vil vi opleve de følelser og stemninger, der afspejler de virkelige personer som repræsenteres og giver et klart billede af, hvordan alt er forbundet.

Rupert Sheldrake, en britisk kvantebiolog, kalder dette fænomen et ’morfogenetisk felt’, der som en organiserende kraft, former adfærdsmønstre i sociale grupper. Eksempelvis ’sort sol’, som er store stæreflokke, der bevæger sig om en organisme. Eller en stor stime fisk, som svømmer i et synkront mønster.

Et andet billede er metalspåners respons, når man fører en kraftig magnet under en bordplade. De organiserer sig i et sirligt mønster – uden at man kan se den magnetiske kraft, som former mønstret.

Under en Systemisk Opstilling begynder repræsentanterne at påtage sig de væsentlige kvaliteter af hvem eller hvad de repræsenterer, og begynder at blive opmærksomme på de følelser og tanker, der opstår i det ’vidende felt’.

De får adgang til det, der er i spil, og hvordan relationen er til de øvrige repræsentanter; også selvom de ikke har nogen forudgående viden om, hvad der er sket og hvordan medlemmerne i systemet har det.

Organisationsopstilling er en gren af den Systemiske Opstilling. Metoden viser den skjulte dynamik i virksomheder og andre former for organisationer og konstruktioner, hvor der indgår mennesker.Organisationsopstilling kan med fordel og ved brug af repræsentanter afdække problemer omkring ledelse, konflikthåndtering blandt kollegaer, dynamik mellem grundlægger og efterfølgere, forhold mellem interessenter, modstand mod forandring, organisatorisk omstrukturering, m.v.

Organisationsopstilling kan også bruges til at opnå en dybere forståelse for og mulige løsninger i forhold til større sociale, kulturelle, etniske og racemæssige udfordringer ved at udfordre og skifte perspektiver, skabe nye indsigter og afdække begrænsende adfærd, så der opstår nye handlings- og forandringsmuligheder.

Systemisk Opstilling er oplagt at bruge når almindelig rådgivning eller coaching ikke skaber den ønskede og nødvendige forandring. Herunder følger nogle eksempler:

• Når tingene er fastlåste.
• Når der tilsyneladende ikke er nogen løsning.
• Når grænserne for verbal kommunikation er nået og et nyt perspektiver kan være nyttigt.
• Når man skal overskue store komplekse systemer på en overskuelig måde.
• Når noget andet står i vejen og slører en sund dømmekraft.
• Når der er et vedvarende vanskeligt forhold til fx en chef, kolleger, kunder, etc.
• Når der er gentagende udfordrende mellem afdelinger og
• Når man skal undersøge kulturelle, strukturelle eller andre organisatoriske forhold.
• Når der er udfordringer med at indtage en nødvendig autoritet og personlige ressourcer.
• Når noget er skjult, hemmeligt eller ‘bare ikke føles rigtigt’.
• Når der ikke er en klar oplevelse af retning.
• Når der er brug for at belyse en dynamik og muligvis skjult dagsorden.
• Når der er behov for at genskabe en sund ​​balance og velfungerende ledelse.
• Når en ellers god arbejdsform ikke fungerer.
• Når der er brug for at se på en situation udefra, så alle dele af systemet bliver synlige.

Formålet med Systemisk Opstilling er genskabe velafbalancerede og selvorganiserende menneskelige systemer og relationer, at opretholde dem, og frisætte deres fulde potentialer.

Metoden kan anvendes i mange forskellige sammenhænge. Her er nævnt nogle enkelte:

Der er efterhånden ved at være en del veluddannede Systemiske Opstillere. Det er som med alle andre typer at personlig og professionel coaching, forandringsproces og rådgivning vigtigt at kemien er på plads og også at den Facilitator man vælger til at arbejde med i processen er veluddannet.

ISFO– Institut for Systemisk Opstilling har en mangeårig erfaring på området og afholder jævnligt uddannelser, kurser og informationsmøder om metoden. Man er altid velkommen til at kontakte os. Vi har desuden en række certificerede Systemiske Opstillere og Familieosptillere, som vi kan henvise til samt forskellige samarbejdspartnere som vi varm kan anbefale.

Kontakt os for yderligere spørgsmål. Send en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.eller ring på 20 43 74 75.

Mette Bram som er organisationspsykolog og konsulent, fortæller om hvordan hun anvendte Organisationsopstilling i forbindelse med et EU projekt, der var gået helt i stå.