Skip to main content

Lytter du til den hvide eller sorte ulv?

Fylder selvkritik og fordømmelse meget i dit liv, eller har du fat i medfølelse i forhold til dig selv såvel som til andre?

En gammel indianerkvinde fra Cherokee-stammen talte med sit barnebarn om livet.

Barnebarnet spurgte: “Bedstemor, hvordan er du blevet så tilfreds, klog, glad, kærlig og taknemmelig? 

Den gamle kvinde var stille et øjeblik, inden hun svarede:

– Som ung opdagede jeg, at der i mit hjerte bor to ulve. Den ene er sort og den anden er hvid. Til tider er der slagsmål mellem disse to ulve. Jeg blev klar over, at alt i mit liv, hver eneste dag, afhang af hvilken af ulvene jeg fodrede.

– Når jeg gav næring til den hvide ulv, lukkede verden sig mere op og blev lys og god. Den repræsenterer nemlig glæde, fred, kærlighed, håb, sindsro, ydmyghed, venlighed, velvilje, empati, generøsitet, sandhed, medfølelse, værdighed, mv. 

Når jeg fodrede den sorte ulv, kom jeg i kontakt med kvaliteter som vrede, misundelse, sorg, fortrydelse, grådighed, arrogance, selvmedlidenhed, skyld, mindreværd, løgne, falsk stolthed og overlegenhed. 

Den samme kamp foregår også inde i dig, kære barnebarn … og i så godt som ethvert menneske på jorden.

Barnebarnet var stille et øjeblik og spurgte så: “Bedstemor, hvilken ulv vil vinde?”

Den, du fodrer, svarede bedstemoderen.

Hvilken af de to ulve fodrer du?

For at blive bevidst om hvilke af de to ulve vi fodrer, skal vi som det første opdage, at vi har disse to aspekter i os. Især den sorte ulv er vigtig af få øje på og lære at kende. Denne ulv symboliserer dét at kritisere og udskamme os selv eller fordømme og nedgøre andre. Herfra kommer foragt, misundelse, aggression, vold, forkastelse, fjendskab, fejlsøgning og eksklusion.

Men der er også konstruktive kvaliteter hos den sorte ulv, som vi har brug for. Beslutsomhed, vedholdenhed, mod, strategisk tænkning, gennemslagskraft, grænsesætning mv. er nogle af dens positive kvaliteter.

De sorte ulv rummer aspekter i vores indre, som vi skal lære at tøjle og tæmme, så vi ikke skaber lidelse i vores eget og andres liv. At kende den sorte ulv er vigtigt for at have sunde og kærlige relationer til os selv og andre.

MEN, hvis vi forkaster den sorte ulv, afviser den eller fortrænger den, vil den ende med at bide både os selv og sandsynligvis også mennesker omkring os.

Historien med den gamle Cherokee kvinde fortsætter da også …

– Når du fodrer dem rigtigt, vinder de begge. Det var først, da jeg anerkendte begge ulves kvaliteter, at jeg fandt balance og styrke i begge mine ulve og deres vigtige formål.

Der vil altid være modstridende kræfter, der kæmper en kamp i vores indre. Vi løser det ikke ved at fortrænge og forkaste sider eller aspekter af os selv, men derimod ved at lære dem at kende og blive fortrolig med dem. Ganske som vi skal blive venner med både den sorte og den hvide ulv. Herved har vi mulighed for at drage fordel af begge aspekter i os selv.

Hvordan forholder du dig til den hvide og sorte ulv? 

Deltag i gratis webinar om at få fred med din indre kritiker

Hvis du bliver nysgerrig efter at udforske din sorte ulv, som også kaldes den indre kritiker – og styrke din hvide ulv – også set i lyset af din familie og slægt, så afholder jeg et gratis online webinar om dette den 6. december kl. 20.00.

På webinaret kommer jeg ind på: 

▪️Hvordan du kommer fra indre tyranni til konstruktive nye måder at tænke om dig selv på.

▪️Hvordan der bag enhver indre kritiker ligger en sårbarhed, som længe har trængt til omsorg.

▪️Hvordan du gennem dine indre dialoger kan få en ny frihed til at bruge og omforme dine tanker hensigtsmæssigt.

▪️Hvordan du bliver ven med din indre kritikers røst i livet. Den har vigtige budskaber til dig.

Tilmelding til webinar her >

Er det et mønster i familien?

Familieopstilling er en oplagt metode til at bearbejde temaer omkring selvkritik og fordømmelse. Du kan læse om, hvordan Familieopstilling foregår her. Du kan deltage på et weekendkursus, hvor alle deltagere har mulighed for at få lavet en Familieopstilling. Du kan læse mere via dette link, hvor du også kan tilmelde dig en weekend. Det er vigtigt at understrege, at der altid er en meget tryg, nærværende, støttende – og ikke mindst fortrolig – atmosfære.

Hvis du vil uddanne dig indenfor Familieopstilling

Familieopstilling er en oplagt metode til professionelt arbejde med selvværdsproblematikker. ISFO har  flere forskellige muligheder. Du kan læse om alle vores uddannelsesmuligheder via dette link.

  • Læst: 155

Er du gode venner med din indre kritiker?

Eller er du taget af selvkritik eller fordømmelse?
Den selvkritiske indre stemme kan være en belastende, fejlsøgende og insisterende gæst i vores psykiske landskab. Dens formål er ikke at anerkende, rose og styrke selvfølelsen, men derimod at finde fejl, korrigere og påpege ting, som kan synes forkerte hos os.

Mennesker med en kraftfuld indre kritiker har derfor generelt et vanskeligere liv. Mange mennesker håndterer den indre kritiker ved at finde fejl og mangler hos andre – hovedsageligt for at aflede deres eget ubehag.

Ens for begge strategier er de negative fortegn, som er alt andet end fremmende for et positivt, kærligt og optimistisk selvbillede.

Den indre kritiker slår mand i hovedet
Den indre kritiker kaldes også ’over-jeget’ eller ’super-egoet’ og er en følgesvend fra barndommen. Den oplevede kritik, opdragelsen, hvad der var passende og forkert, moral, normer og væremåder er blevet indlejret i vores indre personlighedsgalleri. Det er en mekanisme, hvor barnet internaliserer sine omgivelsers rigtigt og forkert og begynder at kritisere og regulere sig selv for at undgå betydningsfulde personers kritik.

Som årene går kan dette blive et uhensigtsmæssigt mønster, som er langt fra sandheden om os selv.

Det er en forældet strategi, som engang sikrede tilknytning, følelsen af at høre til, mest mulig ros og opmuntring – eller i værste fald at undgå udstødelse, smerte og ensomhed.

En gammel indlært strategi
At blive gode venner med sin indre kritiker er muligt – og slet ikke så vanskeligt. Tvært imod kan det være en givende og inspirerende rejse, når vi slipper bindingen til det, som ikke længere fungerer for os.

Den kritiske stemme har tjent et essentielt formål engang, som er vigtigt at anerkende. Først og fremmest må vi opdage både den og det verdensbillede og de sort/hvide og ofte unuancerede sandheder, som kommer fra dette aspekt af vores psyke. Vi må lære den at kende, give den opmærksomhed, så den kan aftage i styrke – og derefter begynde adskillelsen på en sund og konstruktiv måde.

Når vi finder ind til den indre kritikers ophav, formål og funktion er vi godt igang med forandringen.

Webinar: Få fred med din indre kritiker
Hvis du ønsker at arbejde med din indre kritiker og andet, der støtter dig i din personlige rejse og giver dig inspiration til at arbejde både med dig selv, din familie samt dine klienter, så kan du være med på mit webinar den 6. december kl. 20.00. Det koster ikke noget at deltage.

På webinaret kommer jeg ind på:

Hvordan du kommer fra indre tyranni til konstruktive nye måder at tænke om dig selv på.-
Hvordan der bag enhver indre kritiker ligger en sårbarhed, som længe har trængt til omsorg.
Hvordan du gennem dine indre dialoger kan få en ny frihed til at bruge og omforme dine tanker hensigtsmæssigt.-
Hvordan du bliver ven med din indre kritikers røst i livet. Den har vigtige budskaber til dig.
Tilmelding til webinar her >

Brug Familieopstilling til at få fred med den indre kritiker
Familieopstilling er en oplagt metode til at bearbejde temaer omkring selvkritik og fordømmelse. Du kan læse om, hvordan Familieopstilling foregår her. Du kan deltage på et weekendkursus, hvor alle deltagere har mulighed for at få lavet en Familieopstilling. Du kan læse mere via dette link, hvor du også kan tilmelde dig en weekend. Det er vigtigt at understrege, at der altid er en meget tryg, nærværende, støttende – og ikke mindst fortrolig – atmosfære.

  • Læst: 145

Forstå på 2 minutter, hvad der kendetegner Familieopstilling

Jeg vil helt kort forklare nogle vigtige fordele ved Familieopstilling i det terapeutiske rum. Når du har set videoen herunder, vil du forstå hvorfor det er brugbart for psykoterapeuter og lignende faggrupper at have Opstillingsmetoden med i værktøjskassen.

Er du fx familiekonsulent, psykolog, socialrådgiver, pædagog, coach – og arbejder med samtaler i dit arbejde, så vil dette redskab være relevant for dig også.

Det særlige ved Opstillingsmetoden er at den er let at omsætte med klienter og helt ukompliceret både at anvende og forstå.

I denne korte video fortæller jeg om:

  1. Hvordan man eksternaliserer og visualiserer samtidig i en samtale.
  2. Hvordan du sammen med klienten udforsker problemstillinger og går på opdagelse i din klients udfordring for at finde løsninger.
  3. Hvordan metodens simple tilgang bidrager til både en kropslig og mental forståelse, som understøtter integrationen af nye erkendelser.

Hvis du er blevet nysgerrig efter at læse mere om vores uddannelse i Familieopstilling for psykoterapeuter og lignende faggrupper, så kan du læse mere via dette link: : Familieopstilling for psykoterapeuter.

Om Liv Dhanyo Thommesen

Som grundlægger og daglig leder af ISFO er jeg primær underviser på ISFO`s uddannelser samt ekstern konsulent for integration af Opstillingsmetoden i sociale og arbejdsrelaterede sammenhænge.

Jeg har en bredspektret uddannelse og er bl.a. psykoterapeut med speciale i Systemisk Opstilling & Familieopstilling, Procesorienteret Psykologi, Krops-, Chok- og Traumeforløsende terapi samt Mindfulness.

Det er min erfaring, at samtaleterapi ikke kan stå alene, når klienter skal bearbejde og forløse dybere temaer. Skal de iboende potentialer frisættes, må indgangsvinklen nødvendigvis være både gennem krop og psyke.

Med et humanistisk menneskesyn og fænomenologisk verdensbillede, tager jeg udgangspunkt i følgende:

  • At inddrage både kroppen og psyken i helhedsorienterede løsninger.
  • At skabe det tillidsfulde rum som forudsætning for afklaring og udforskning.
  • At skabe respektfulde og anerkendende relationer.
  • At skabe tryghed i processerne med nænsom guidning.
  • At skabe et læringsmiljø baseret på høj faglighed, viden og erfaring.
  • At bidrage med nærvær og engagement.

Familieopstilling til bearbejdning af egne temaer

Familieopstilling skal helst foregå i grupper, hvor man er repræsentant i hinandens Opstilling. Du kan læse om, hvordan Familieopstilling foregår her. Hvis du ønsker at arbejde med personlige eller familiære problemstilling eller temaer, kan du deltage på et weekendkursus, hvor alle deltagere har mulighed for at få lavet en Familieopstilling. Du kan læse mere om dem via dette link, hvor du også kan tilmelde dig en weekend. Det er vigtigt at understreje, at der altid er en meget tryg, nærværende og støttende atmosfære.

  • Læst: 155

Psykoterapeuter kan bruge Familieopstilling i arbejdet med børn og familier

Direkte øjenkontakt kan virke konfronterende på børn og voksne

Nogle børn kan opleve øjenkontakt som konfronterende og derfor have brug for en mere nænsom måde at være i kontakt på. Det samme kan gælde for voksne. Ved at bruge markører, som opstilles på bordet eller gulvet, kan samtalen blive en visuel og mere legende måde at snakke sammen på. Markørerne kan eksempelvis være træfigurer, små dyr, legofigurer eller for den sags skyld kopper, som repræsenterer personerne i en problemstilling”.

Ordene kommer fra familie-, par og psykoterapeut MPF Lise Kramer Schmidt, der har taget efteruddannelsen Familieopstilling for psykoterapeuter hos ISFO. Hun arbejder til dagligt med børn, familier og par i sin praksis på Frederiksberg, foruden at tilbyde supervision og konsulentopgaver i skolesammenhænge.

Lise Kramer Schmidt oplever i denne corona-tid, at der ofte opstår en form for ’undtagelsestilstand’ i mange familier, når rutiner pludselig skal laves om og det sociale netværk i hverdagslivet reduceres. Både for de voksne, men i særdeleshed for børnene kan dét at være sammen i døgndrift forstærke og tydeliggøre konflikter og kriser i mange hjem.

Nogle af problemerne har faktisk ikke noget med den aktuelle situation at gøre, men er ofte blevet skubbet til side i en travl hverdag – og dukker nu op som symptomer på et samspil, som trænger til at blive kigget efter i sømmene.

Flere familier får lavet en Familieopstilling

Lise fortæller, at ved hjælp af Opstillingsmetoden, bliver et visuelt billede af familiedynamikken, stemninger, strategier osv. tydelige. Frem for at terapeuten og familien sidder overfor hinanden – og hvor øjenkontakten er kraftfuld i samtalen – så placeres problematikken på bordet eller på gulvet ved hjælp af markører. På denne måde eksternaliseres den aktuelle situation, så klienterne – altså familien – kan se det hele udefra og fra forskellige vinkler. Hermed får de et indtryk af, hvordan de hver især oplever situationen.

I sin praksis møder Lise familier, bestående af fx far, mor og to børn, der søger hjælp.

Rent praktisk foregår det ved at familien hjælper hinanden med at ’opstille’ sig selv ved hjælp af figurer, der repræsenterer de enkelte familiemedlemmer. Undervejs tales om det opstillede scenarie og om de forskellige positioner og roller figurerne har, og hvad de er et udtryk for i familiens samspil. Lises rolle er at støtte samtalen med terapeutisk nysgerrighed, aktiv lytning, spørgsmål og anerkendelse.

“Når hver person i familien har valgt en figur, som repræsenterer ham eller hende og har stillet figuren op i forhold til de andre, så kan jeg fx spørge ind til afstande og retninger mellem figurerne Det siger nemlig noget om relationerne”, fortæller Lise.

“Måske står far og søn på den ene side, og mor og datter på den anden side i Opstillingen. Måske står nogen med ryggen til hinanden – og evt. langt fra andre i familien. Jeg vil typisk spørge ind til hvordan det vil være, hvis mor og far står tættere sammen og hvad der fx sker, når de vender ansigterne mod hinanden. På denne måde ’leger’ vi med at bevidstgøre deres indbyrdes relationer, som vi derefter snakker om. Vi opstiller altså både familiens nuværende tilstand og bagefter eksperimenterer vi med at opstille et scenarie for deres ønskede tilstande.

Familiemedlemmerne vil herved mærke, hvordan de har det med hinanden – og hvad hver især mangler eller har behov for,” forklarer Lise Kramer Schmidt. Det giver en ny forståelse for hinanden og et konstruktivt fælles overblik, især når fokus på Opstillingen er på hhv. fortid, nutid og ønsker for fremtiden.”

“Det er en nænsom, kreativ og legende metode – både for de voksne og især for børnene, som synes det er mere interessant, når der fx er legofigurer med. Det er lettere for familien, når de kan se sig selv og hinanden udefra og dernæst arbejde sammen om fremtidens ønsker,” fortsætter Lise.

”Det væsentligste her er overblikket og fortællingen om familiens samspil, som Opstillingen illustrerer. Øjenkontakten kommer naturligt og ubesværet, når der tales om tingene – både mens markørerne opstilles og bagefter, når vi taler sammen om tingene.”

Metoden hjælper familien med at finde frem til de stemninger, dynamikker og strategier, der fører til uhensigtsmæssigt samspil. Nye handlemuligheder er som regel åbenlyse og lettere at komme frem til på denne måde.

Du kan læse mere om uddannelsen her: Familieopstilling for psykoterapeuter

Uddannelser indenfor Familieopstilling og Systemisk Opstilling

Familieopstilling og Systemisk Opstilling er en oplagt metoden til professionel arbejde med at skabe mere glæde i menneskers liv. ISFO – Institut for Systemisk Opstilling og Familieopstilling har flere forskellige muligheder. Du kan læse om alle vores uddannelsesmuligheder via dette link.

ISFO udbyder en bred vifte af uddannelser, workshop og temaaftener, så mange forskellige mennesker og faggrupper kan opleve virkningen og værdien af Systemisk Opstilling.

  • Læst: 151

Kompetenceudvikling – Professionelt og personligt

Kender du dette:

  • Du har længe arbejdet hen imod et mål, men opnår kun middelmådige resultater?
  • Du taber gejsten undervejs og bliver i tvivl om, hvad du konkret skal gøre for at opnå dit mål eller din drøm?
  • Du undrer dig over, at mange tilsyneladende uden større anstrengelse når deres mål?

Dog kender du målet og måske er det endda dit livs drømme, du længes efter. Det er her kompetenceudvikling bliver relevant.

Dette blogindlæg handler om, hvordan du kommer tættere på at nå dine mål ved at afdække dine iboende kompetencer og ressourcer og hvordan du hurtigere kan kommer tættere på, det du ønsker at opnå.

Hvad er kompetenceudvikling?

vaerktoj til kompetenceudvikling
Kompetenceudvikling handler om at fremme personlige og professionelle færdigheder og herefter at integrere dem, så de bliver en brugbar og dynamisk del at dit repertoire. I denne proces er der særligt to aspekter som er relevante:

  1. At identificere ønskede kompetencer.
  2. At udvikle og forædle nuværende kompetencer.


Forestil dig en tømrer, der vil bygge et hus. Han har det fineste træ og gode råvarerne, men mangler noget at save, bore og skrue med. Uden disse værktøjer samt en nøjagtig plan kan han ikke forvandle træet og råvarerne til et hus.

Sådan er det også med et nå et mål i livet. Kompetencerne er værktøjet og huset er målet. Vi skal udvikle og forfine de rigtige kompetencer for at nå målet. Har vi ikke, hvad vi skal bruge bliver vi frustrerede, opgivende, spilder vores tid og kommer til at døje med unødvendige udfordringer – ofte uden at vide vi er på afveje.

Kompetenceudviklingens forhindringer

Mange taler om vigtigheden af kompetenceudvikling, men ikke desto mindre overses det alligevel ofte. Der er særligt to grunde hertil:

Vi imponeres ofte over, hvad andre har opnået uden at indse, hvad de har ydet for at nå dertil. Vi ser deres sejre og successer, men tager ikke deres målrettede indsats i betragtning. Når vi selv forsøger, bliver vi modløse, hvis det ikke lykkes så hurtigt som forventet. Det er ikke altid så let, som det ser ud til og kræver ofte mere, end vi umiddelbart forestiller os.
Vi har tendens til at sammenligne os med andre og bliver selvkritiske og mister troen på, at vi kan nå det samme som andre, som vi oplever som særligt begavede eller talentfulde. Dvs. at fokus flyttes fra vores egne unikke talenter og kompetencer og forhindrer os i at være realistiske omkring netop det, som rejsen hen imod målet kræver af os.
I begge tilfælde ser vi ikke de utallige timer, det mod og den målrettethed, andre har brugt bag kulisserne til at udvikle og forfine deres kompetencer. Det, vi opfatter som talent, er så godt som altid resultatet af tusindvis af timers målrettet, engageret og ofte hårdt arbejde, hvor passion, mod, vilje, engagement, glæde og potentiale omdannes og forvandles til kompetencer.

Vi har alle været nybegyndere, som hen ad vejen kan kvalificere os til potentielle eksperter. Der er uendelig få mennesker, som ikke behøver at videreudvikle sig på grund af medfødte gaver, men selv her kræver det en indsats for at blive virtuos. Selv den bedste og mest talentfulde musiker har uendelig mange timers øvelse og træning bag sig. Det samme skal vi gøre. Herunder følger en konkret plan i syv trin.

Kompetenceudvikling i praksis

Kompetenceudvikling, kan opdeles i to grupper:

Konkrete kompetencer: Vi skal udvikle konkrete færdigheder, som er relateret til en given opgave eller et specifikt mål, hvilket ofte er rimelig let at identificere. De konkrete kompetencer kan være videnbaserede, faglige og mere tekniske af natur. Det er eksempelvis at lære et nyt sprog, arbejde med Photoshop, programmering, lære at køre bil eller udenadslære om den menneskelige anatomi.

Menneskelige kompetencer: Lige så vigtigt er det at udvikle menneskelige kompetencer som empati, kommunikation, beslutningstagning, tilpasningsevne, håndtering af modgang og ikke mindst at have gode og nærende relationer i et frugtbart samarbejde.

De helt konkrete kompetencer er naturligvis vigtige, da vi har brug for viden og tekniske færdigheder for at nå et givent mål. Vi skal vide, hvordan man bruger en sav og en hammer for at bygge et hus, men vi skal også kunne kommunikere med de øvrige håndværkere, håndtere stressede situationer og træffe vanskelige – og måske – afgørende beslutninger i projektets forløb.

De menneskelige kompetencer overses ofte. En tømrer kan være dygtig til sit fag, men ude af stand til at kommunikerer med sine kunder, overholde aftaler og behandle hjemmet med respekt.

At nå vores mål handler således i høj grad om også om at udvikle de bløde kompetencer til at udvikle vores netværk, skabe kontakt med mennesker og møde dem med åbenhed, interesse og respektfuld nysgerrighed om deres forestillinger om projektet..

De konkrete og menneskelige kompetencer skal gå hånd i hånd. Ingen af disse kompetencer kan undværes, når vi skal nå et mål eller når en drøm skal blive til virkelighed. De skal supplere og komplementere hinanden, så processen bliver mindst lige så værdifuld og god som resultatet.

kompetenceudvikling med systemisk opstillingKompetenceudviklingens 7 trin

Systemisk Opstilling og Kompetenceudvikling

  1. Start med kernekompetencer. Når man skal tilegne sig ny viden eller nye færdigheder, er det let for mange at blive overvældet, da meget nyt skal tilegnes. Start derfor med at kortlægge kernekompetencerne først.

    Kernekompetencer er de konkrete færdigheder og viden, som er absolut nødvendige for at komme i mål. De har en direkte indflydelse på din succes. Herefter følger hvad man kan kalde sekundære kompetencer, som senere bliver centrale. Det sekundære refererer til, at de ikke kommer først..

    Det er dit mål, som bestemmer hvad der er kerne- eller sekundære kompetencer. Så længe kompetencen har afgørende indflydelse på dit mål, betragtes det som en kernekompetence.

  2. Bryd det ned i små bidder
    Dette punkt handler om styrken ved de små skridt. At udvikle kernekompetencer kan være et krævende projekt, så bryd det ned i fordøjelige portioner. Du skal indstille dig på at erobre de nye færdigheder i mindre bidder – altså spise elefanten en bid ad gangen. Især ved de menneskelige kompetencer, er det vigtigt, at du kortlægger målbare markører. Hvis du eksempelvis vil blive bedre til at netværke, skal du eventuelt begynde at deltage i arrangementer, nå ud til så og så mange nye mennesker på en uge. Herefter kan du kaste dig ud i at introducere dig selv, dele dine ideer til andre, etc.

  3. Få en konkret oplevelse af dine kompetencer
    Erfaring viser at det er tusinde gange lettere at integrere og tage ejerskab for menneskelige kompetencer gennem konkret erfaring. Det er her Systemisk Opstilling kommer ind i billedet. Ved hjælp af eksternalisering går vi på opdagelse i kimen i vores indre og folder det ud. Vi mærker det, udforsker det, udfolder det og tager ejerskab for det.
    Systemisk Opstilling er en helt lavpraktisk metode, til at kortlægge, opdage, udvikle og integrere menneskelige kompetencer. Du kan læse mere om Systemisk Opstilling her.

  4. Lær fra nogen som kan
    Mesterlære er en oplagt måde at lære på for mange mennesker, hvilket betyder at lære af dem, som allerede kan. Nogen, som har gået vejen selv og lade dig inspirere af deres visdom i stedet for at finde vejen selv. Stil derfor dig selv spørgsmålene
    • Hvem kender du, som har erfaring på dette område? Undersøg om du kan finde en mentor, som kan inspirere dig – og som du kan sparre med.
    • Du kan også finde en god coach, som har erfaringer indenfor netop det område, du er interesseret i. Det er en investering, som på den lange bane kan barbere mange timer fra din læringskurve.
    • Undersøg hvilke eksperter, der findes i feltet for dit ønske eller mål? Hvem er eksperterne på dit område? Hvad præcist og konkret synes du, gør dem til eksperter? Undersøg deres måde at gribe det an på, mens du tilpasser din plan, så den passer til dig.

  5. Gå på opdagelse
    Du skal indsamle alle de informationer, du kan. Læs bøger om emnet, lyt til podcasts, søg på internettet, snak med venner, kolleger i dit netværk osv. Indhent så mange informationer om dit ønske og mål som overhovedet muligt.

  6. Kurser og uddannelse
    Kurser og uddannelse er oplagte måder at udvikle kompetencer på, da det er koncentrerede kilder til information, som er struktureret og organiseret læring. Vær opmærksom på din indlæringsstil. Mange lærer bedst, når der også er fokus på det mere oplevelsesorienterede, hvor konkret praksis giver mest mening.

  7. Handling
    Alt ovenstående skal munde ud i konkret handling. I sidste ende er det, der skaber eksperter og talenter ikke teori, men praksis. Du må lære dine blinde pletter at kende; altså kløften mellem forestilling, forventning, virkeligheden og dine forandringsområder.
    Handlingsfasen kan være den mest udfordrende, men også den mest givende, da de fleste af os lærer mest ved konkret handling. Vi skal ud af komfortzonen for at integrere og hermed tage ejerskab for kompetencerne. Jo mere vi satser, jo bedre bliver vi.

    Man siger at det taget 10.000 timer for at udvikle et talent. Kan du afsætte 30 minutter af din tid hver dag?

Hvilke færdigheder har du brug for at udvikle?

  • Hvad er dit ønske eller mål?
  • Hvilke konkrete og menneskelige kompetencer er nødvendige for at nå dit ønske eller mål?
  • Hvad er kernekompetencerne, du skal udvikle og hvad er de sekundære kompetencer, som du herefter skal fokusere på?
  • Hvordan kan du udvikle og forfine dine kernekompetencer ?
  • Lav en konkret plan for hvornår ovenstående trin føres ud i konkret handling.
  • Gå i gang, og snart vil du se frugten af dit arbejde.

Rigtig god fornøjelse på rejsen.

Familieopstilling til bearbejdning af egne temaer

Nogle gange kan personlige udfordringer stå i vejen for at udvikle os som menneske. En rigtig god og samtidig effektiv metode til bearbejdning af udfordringerne er Familieopstilling. En Familieopstilling skal helst foregå i grupper, hvor man er repræsentant i hinandens Opstilling. Du kan læse om, hvordan Familieopstilling foregår her. Hvis du ønsker at arbejde med kompetenceudvikling professionelt såvel som personligt, kan du deltage på et weekendkursus, hvor alle deltagere har mulighed for at få lavet en Familieopstilling. Du kan læse mere om dem via dette link, hvor du også kan tilmelde dig en weekend. Det er vigtigt at understrege, at der altid er en meget tryg, nærværende og støttende atmosfære.

Uddannelser indenfor Familieopstilling og Systemisk Opstilling

Systemisk Opstilling og Familieopstilling er en oplagt metoden til professionel arbejde med kompetenceudvikling. På ISFO har vi flere forskellige muligheder. Du kan læse om alle vores uddannelsesmuligheder via dette link.

Dhanyo3
Liv Dhanyo Thommesen, Psykoterapeut Mpf. har forskellige psykoterapeutiske uddannelser bag sig. Liv har specialiseret sig inden for Familieopstilling og Systemisk Opstilling og er grundlægger og leder af ISFO – Institut for Systemisk Opstilling og Familieopstilling.

ISFO udbyder en bred vifte af uddannelser, workshop og temaaftener, så mange forskellige mennesker og faggrupper kan opleve virkningen og værdien af Systemisk Opstilling.

  • Læst: 164